Montage

Vores montageafdeling deltager i alle former for ventilationsprojekter. Ingen opgave er for lille og stort set ingen opgave er for stor.

Kunder:

Vi har alle slags kunder. Laboratorier, restauranter, industrikøkkener, ejendomsadministrationer, supermarkeder, skoler, apoteker, værksteder osv. osv. Listen er lang, men må gerne blive længere.

Tilbud:

Vi udarbejder gerne tilbud på din opgave ligesom vi afgiver underhånds tilbud og deltager i licitationer.

Rådgivning:

Med mere end 20 års erfaring indenfor branchen er der ikke mange problemstillinger vi ikke har mødt. Vi deltager gerne i hele ventilations-projektet fra idefase til senere udførelse.

Vi prøver at hjælpe vores kunder med at finde de rigtige løsninger til deres projekter.

Vi ved ikke alt, men lidt om det hele – og resten finder vi ud af når det bliver nødvendigt!

Projektledelse:

De enkelte projekter ledes af vores ingeniør eller projektleder. Disse udfører tilsyn, deltager i byggemøder og løser de problemer der må opstå i byggefasen. Det sidste sker også gerne i samarbejde med vores dygtige montører.

Montage:

Montagen udføres af vores egne montører. Vi råder over en garvet flok montører, der alle har mange års erfaring inden for ventilationsmontage. Alle vore montører har arbejdet for HJE Ventilation i flere år.

Mål:

Vi bestræber os på at være en seriøs samarbejdspartner, der både rådgiver og udfører opgaver for vores kunder. Over årene har vi opbygget en god kreds af faste kunder som vi søger at behandle med respekt så vi fortsat kan betjene dem mange år frem i tiden.

(+45) 32 52 84 43
hje@hje.nu